Sådan danner du dig et overblik over udgifterne til din bil
Biler er et genialt transportmiddel, der har gjort det meget lettere for helt almindelige mennesker at komme frem til deres destinationer. Hvis du ejer en bil, kan det være en rigtigt god idé at danne dig et overblik over udgifterne til bilen. Her er nogle af de vigtigste ting, du skal tænke over, når du danner dig et billede af udgifterne.
Find ud af, hvad din bilforsikring koster
Det er altid en god idé at have en bilforsikring. En bilforsikring sørger nemlig for, at du kan få dine økonomiske tab dækket, hvis der skulle komme en skade på din bil. Det sker jævnligt, at biler får skader. Det behøver ikke at være i forbindelse med ulykker, for det sker ofte at dele af en bil blot bliver slidt op og skal udskiftes. Hvis du har en god bilforsikring, kan denne dække udgifterne til udskiftningen af disse dele.
Husk at anhængertræk og forsikring påvirker hinanden, så forsikring af køretøj kan komme til at få en lidt anden pris, hvis din bil har et anhængertræk. Denne forskel vil typisk fremgå af de forsikringspapirer, et selskab vil give dig for at informere dig om forsikringen.
Det er ofte let at regne prisen på din bilforsikring ud i forhold til dit årlige budget for din bil. En bilforsikring bliver typisk betalt som et årligt beløb, der derfor let kan bogføres i dit budget.
Hav styr på din brændstoføkonomi
Det er vigtigt, du danner dig et indtryk af, hvor meget brændstof din bil bruger. Mange bilfirmaer opgiver et antal kilometer, en given bil kan køre på en liter benzin, en liter diesel eller et vist antal kilowatt. Dette tal er et godt pejlemærke, men er ikke altid fuldstændigt retvisende. Derfor kan du med fordel selv holde øje med, hvor meget brændstof, din bil rent faktisk bruger, når du har kørt et bestemt antal kilometer.
Når du har lavet dette overslag over dit gennemsnitlige brændstofforbrug per kilometer, kan du gange det op med det antal kilometer, du regner med at køre i løbet af et år. Resultatet er dine samlede udgifter til brændstof for året.
Hvis du er i tvivl om, hvor langt du kører på et år, kan du gå tilbage og se på din kørsel i tidligere år, og bruge antallet af kørte kilometer fra disse år som et estimat. Hvis du ikke har adgang til denne data, kan du i stedet lave et overslag, hvor du skriver dine typiske bilture ind, og ganger kilometerne op, så de svarer til den samlede tilbagelagte distance på et år.
Husk afgifterne
I Danmark er der forholdsvis høje afgifter på biler. Det skyldes, at regeringen gerne vil regulere danskernes klimaaftryk ved at gøre det dyrere at køre i biler, der forurener meget. Resultatet er, at du kan spare en del penge på afgifter, hvis du vælger at køre i en miljøvenlig bil. Samtidig kan du varme dig ved tanken om, at du er med til at præge Danmark i retningen af en grøn omstilling.
Afgifterne på din bil afhænger også af din bils vægt. Derfor er der rigtigt mange danskere, der vælger at køre i forholdsvis små biler. De har nemlig en lavere vægtafgift, som gør dem mere økonomiske at køre i.
Når du har dannet dig et overblik over omkostningerne ved afgifterne til din bil, kan du indføre disse i dit årlige bilbudget. Budgettet kan så give dig et samlet overblik over hvor mange penge, du samlet set bruger på at have din bil.
Seneste kommentarer